Collaboration between relatives of frail elderly patients and nurses in acute hospital wards. Dimensions, prerequisites and outcome

Abstract: Popular Abstract in Swedish Formålet var at undersøge samspillet mellem pårørende til svækkede ældre patienter og sygeplejepersonalet i akutte hospitalsafdelinger, samt at udvikle og teste et instrument til at undersøge, udfra pårørendes perspektiv, samspillets dimensioner i denne kontekst og associationen mellem samspil og tilfredshed med patientforløbet. Den underliggende antagelse for studiet var at pårørende har viden om patientens situation, som er vigtig for at plejepersonalet kan lægge en relevant og sufficient plejeplan. De to første studier var kvalitative og undersøgte pårørendes og plejepersonalets oplevelse af samspillet med hinanden. Otte pårørende til ældre patienter ³ 75 år, som boede i eget hjem og var afhængig af formel og uformel hjælp, deltog. Seks sygeplejersker og to social- og sundhedsassistenter (underskötersker), som varetog udskrivelsen af den ældre patient deltog i delstudie to. I det tredje studie blev et instrument til at score pårørendes vurdering af samspillet, dets forudsætninger og resultat udviklet og testet. I dette samt i det fjerde delstudie, som undersøgte sammenhængen mellem samspillet og pårørendes tilfredshed med patientforløbet, deltog 156 pårørende. Konteksten var akut medicinsk og geriatrisk afdeling i to danske hospitaler. Resultater Delstudie 1: Den oplevede erfaring af at være pårørende til en svækket ældre patient viste sig i to hovedessenser: Historien som reflekterede forholdets og omsorgens historie og var referencerammen for den måde hospitalsopholdet blev fortolket og forstået. Delessenserne var: Det voksne barn, Forælder for min mor, Det er altid i mit baghoved og Et fuldtidsjob. Den anden hovedessens var At stå vagt, hvilket omfattede mødet med hospitalsvæsenet. Delessenserne var: Min Gud, er det nu?, Magtesløs, Hvis man slapper af, så svigter man, Vagthund og case manager og De stakkels, stakkels mennesker. Delstudie 2: Hovedtemaet i interviewene med plejepersonalet var Mødet med pårørende ? at være fanget mellem ideal og praksis. Det reflekterede at deltagerne tilsyneladende havde to set holdninger til pårørende og samspillet med dem, og disse holdninger var i konflikt med hinanden. Det ene sæt var ideelle og i overensstemmelse med deres professionelle værdier, det andet var ikke og så ud til at være styrende for samspillet i praksis. Temaer var: Det tilfældige møde ? samspillet, hvilket reflekterede at selvom samspillet ideelt blev beskrevet som en struktureret proces, så var samspil tilsyneladende tilfældigt og sjældent forekommende; og Pårørende ? en krævende ressource. Undertemaer var: Flygt eller kæmp ? plejepersonalets respons, Et spørgsmål om prioritering ? barrierer og fremmere, De uskrevne regler og De nye pårørende ? de krævende og urealistiske pårørende. Delstudie 3: En model for samspil blev udviklet på basis af litteraturstudier og var udgangspunktet for udviklingen af variabler og spørgsmål i et instrument. En faktoranalyse (principal component analysis) resulterede i fem faktorer: ?Indflydelse på beslutninger?, ?Kvaliteten af kontakten med plejepersonalet?, ?Tillid og forudsætninger for den?, ?Opnået informationsniveau? samt ?Indflydelse på udskrivelsen?. Faktoranalysen gav støtte til antagelsen om at samspil er en multidimensional konstruktion karakteriseret af delt beslutningstagning og udveksling af viden og information med forudsætninger som kontaktens kvalitet og kommunikation baseret på tillid og respekt. Instrumentet var hovedsageligt reliabelt og validt, selvom man skal være opmærksom på at udvalget var lille og studiet baseret på et tværsnitsdesign. Systematisk bortfald indikerede at studiet mangler de mest belastede, de ældste og de mindst uddannede pårørende. Yderligere testning er påkrævet efter en reduktion af antallet af spørgsmål samt omformulering af visse spørgsmål. Delstudie 4: Dimensioner af samspil var prædiktorer for tilfredshed med patientforløbet blandt pårørende og lavt scoret samspil var signifikant associeret med lav tilfredshed. Videre var magtesløshed, skyld, at have hjulpet den ældre i mindre end ét år, og det ikke at give psykosocial hjælp prædiktorer for lav tilfredshed med patientforløbet. Pårørende scorede dårligt, når det gjaldt indflydelse på beslutninger og udveksling af viden og information, hvorimod kontakten med plejepersonalet og relationens kvalitet tilsyneladende var mere tilfredsstillende, selvom plejepersonalets tilgængelighed var et problem.