Physiotherapy in a Danish private context - a social and ethical practice

Abstract: Popular Abstract in Danish Fysioterapi er en social og etisk praksis som udfolder sig under specifikke historiske, politiske, socialkulturelle og økonomiske forhold. Dansk fysioterapi i en privat kontekst er praktiseret, administreret og håndteret indenfor en neoliberal ideologi, der genererer udfordringer for både fysioterapeuter og borgere: Det forventes implicit at begge parter understøtter den neoliberale ideologi, da fysioterapeuter i privat praksis har viden og færdigheder, som de tilbyder for penge og konverterer til behandling indenfor de givne rammer og forhold, hvilket deres patienter accepterer og støtter op omkring. Denne disputats har som formål at undersøge, hvordan fysioterapi i en dansk privat kontekst socialt og etisk er praktiseret, set fra fysioterapeuternes perspektiv. Denne disputats, som udgøres af fire dele, er baseret på det samme empiriske materiale, der består af interviews med 21 fysioterapeuter og af forskerens observationer af de fysiske omgivelser. De specifikke forskningsspørgsmål er successivt blevet udviklet gennem forskellige espistemologiske tilgange: fænomenologisk hermeneutik, hermeneutik, social konstruktivisme og strukturel tilgang og gennem tre forskellige analyse strategier: Malterud’s ‘systematiske tekst kondensering’, Ricoeur’s ‘textual interpretation of distanciation’ og en social konstruktivistisk analyse foretaget gennem Foucault’s begreber om disciplin, selv-disciplin, modstand og magt er anvendt. Hovedresultaterne viser, at fysioterapeuter i dansk privat praksis har en overordnet interesse i etik, som primært baserer sig på personlige ’sund fornuft’ argumenter og intuitive følelser om etik. Fysioterapeuternes praksisser er etisk funderet, hvilket viser sig i mange situationer. Fysioterapeuternes bevidsthed om etiske problemer er diskursivt konstrueret i det første møde i privat praksis, da mødet giver anledning til både etiske og økonomiske overvejelser for at fastholde klienten i klinikken. Fysioterapeuternes bevidsthed om etiske problemer vækkes også, når fysioterapeuternes klientel vurderes til at være de såkaldte ’besværlige’ patienter, da den fysioterapeutiske proces ikke bare glider gnidningsløst, men kræver etiske refleksioner og pædagogiske strategier for at fastholde patienterne og derved indtægten i klinikken. Godgørenhed ses som kerneværdien i fysioterapeutisk privat praksis og viser sig vigtig i forskellige sammenhænge: I forhold til patienten, fysioterapeuterne selv og deres forretning. For at sikre godgørenhed viser der sig en paternalistisk tilgang til patienterne. Patienterne disciplineres ind i fysioterapeuternes ’sandhedssystemer’, med det forhold at kunne optimere indtægten på patienten indenfor de politisk definerede rammer, hvilket overordnet understøtter den neoliberale ideologi og relaterer til en nytteetisk forståelse. Fysioterapi i dansk privat praksis viser sig at reproducere vestlige medicinske logikker og praktikker, hvorved fysioterapeuterne ubevidst modsætter sig deres egne politiske intentioner om at være en selvstændig profession. Herved indskriver fysioterapi i privat praksis sig selv som værende en ’wanna-be’ profession. Fysioterapeuternes opfattelse af deres etiske forpligtelser om at respektere patientens autonomi og være godgørende, synes at blive ført af neoliberale ideologiske strukturer, der arbejder bag om ryggen på fysioterapeuterne. Denne disputats har flere begrænsninger, da den kun bygger på danske fysioterapeuters artikulationer om deres praksisser, forståelser af disse og forskerens observationer. Det betyder, at analyserne kun adresserer, hvordan fysioterapeuter på et givet tidspunkt artikulerer deres praksisser og ikke problemstillinger i forhold til funktionen af kliniske praksis indenfor praktisk realitet. Det at vælge en specifik kontekst betyder endvidere, at resultaterne kun kan overføres til sammenlignelige kontekster og ikke til andre private eller offentlige danske fysioterapeutiske kontekster eller til andre vestlige lande.