Regulation and Function of the Human Leukotriene D4 Receptor CysLT1 in Epithelial Cells and Colon Cancer

Abstract: Popular Abstract in Swedish Betændelses reaktionen er kroppens svar på en skade eller en infektion. Betændelses reaktionen gør at immunforsvarets celler kaldes til det skadede område (kan ses som den røde varme hævelse omkring et sår) og at eventuelle sygdomsfremkaldende emner identificeres og bekæmpes. På lidt længere sigt, fjernes ødelagt væv og helingen af såret påbegyndes. Når det skadede område er helet, afsluttes betændelses reaktionen. En betændelses reaktion er derfor under normale forhold tidsbegrænset. I visse tilfælde kan det dog ske at betændelses reaktionen løber af sporet og bliver langvarig. Et eksempel kan være at kroppen ikke er istand til at bekæmpe årsagen til betændelsen og kroppens naturlige svar på dette er at øge intensiteten af betændelses reaktionen. Forbliver betændelsen uhelbredt er den nu at regne for kronisk. For mennesker med kronisk tarm betændelse er dette situationen og det vides ikke hvad det er der gør at denne sygdom opstår. Uheldigvis må disse mennesker trækkes med en øget chance for at udvikle kræft i tarmen. Leukotriener er en gruppe af stoffer som udgør en naturlig og vigtig del af vores immunsystem. Undersøgelser tyder dog på at en disse leukotriener, kan spille en rolle i udviklingen af tarm kræft, da de er fundet i unormal høje koncentrationer hos patienter med kronisk tarm betændelse. Vi undersøger derfor effekten af et af disse stoffer, Leukotrien D4 på tarm epitel celler. Når leukotriens D4 påvirker cellerne sker det via dens receptor kaldet CysLT1R og varer til en nøgle og dens nøglehul. Vi fandt ud af at CysLT1R findes i større mængder i kræft cellerne i forhold til det normal antal i raskt væv. Det viste sig at patienter med kræft celler, som endnu ikke var begyndt at sprede sig og som havde høje mængder af CysLT1R havde en kraftigt reduceret levetid. Resultaterne tyder altså på at LTD4 kan påvirke kræftcellerne så de optræder mere aggressivt. Vi undersøgte kræftcellerne for finde ud af hvor disse receptorer var placeret og hvor det normalt forventes at receptorerne sidder i cellens plasma membran (som æggeskallen på et æg) så fandt vi dem tillige i cellekernen (æggets blomme). Derudover viste det sig at kræftcellerne havde flere receptorer i kernen end de normale celler d.v.s. at kræftcellerne tilsyneladende har mistet kontrollen med reguleringen af CysLT1R. Når vi tilsatte LTD4 til kerner, vi havde isoleret fra cellerne, kunne vi se se at det satte processer igang, som normalt leder til at en celle deler sig (kaldet proliferering). Hvis en celle begynder at opføre unormalt har den indbygget i sig, at den skal begå selvmord (såkladt apoptose). Vi ved at LTD4 kan hæmme en celles trang til at begå selvmord og man kan derfor tænke sig at en kræftcelle som af en eller anden grund har mange receptorer for LTD4 vil trives i et område med kronisk betændelse da den tilstadighed vil få beskeden: overlev og del dig. LTD4 kan altså hjælpe kræftcellerne til forøge deres antal, hvilket netop er kendetegnet for kræft. Når receptorer, som den for LTD4, skal vidersende signalet ind i cellen anvender den et molekyle som kaldes et G-protein. Vi har fundet ud af at receptoren for LTD4 anvender mindst to G-proteiner i deres signal system samt flere proteiner som fælles betegnes som protein kinase C. Det er altså et meget komplekst signal system som sættes igang når en celle påvirkes af LTD4. Skal man lave en medicin mod kræftcellerne og som virker mod receptoren for LTD4 skal man derfor overveje at man kan påvirke flere signal systemer i kræft celler og i de normal celler og derved udløse en del bieffekter. Konklusionen som kan drags af disse undersøgelser er at LTD4 via sin receptor, CysLT1R, sandsynligvis kan påvirke udviklingen af kræft i tarmen.